|
| |
Oktober
N.W. Gade
Nu falmer skoven trindt
om land
og fulgestemmen daler;
Hvor marken bølged nys
som guld,
med aks og vipper
bolde.
Alt flygted storken
over strand,
ham følger viltre
svaler,
der ser man nu kun
sorten muld
og stubbene de gode.
Men i vor lade, på vor
lo,
der har vi nu Guds
gaver,
der virksomhed og
velstand gro
i tøndemål og traver.
Og han, som vokse lod
på jord
de gyldne aks og
vipper,
han bliver hos os med
sit ord,
det ord, som aldrig
glipper.
Ham takke alle vi med
sang
for alt, hvad han har
givet,
for hvad han vokse lod
i vang,
for ordet og for livet.
Da over os det hele år
sin fred han lyser
gerne,
og efter vinter kommer
vår
med sommer, korn og
kerne.
Og når engang på
Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor
Gud
i paradis vi finder.
Da høste vi, som fugle
nu,
der ikke så og pløje,
da komme aldrig mer i
hu,
vi jordens strid og
møje.
For høsten her og
høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus
Krist’
vor Fader ville være!
Hans ånd, som alting
kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og
kærlighed
til himlen os ledsage.
Grundtvig/Tysk o. 1640 – DDK 213.FM 93
|
