Slægtshistorisk Forening - Odense


 

 

November

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,

hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,

hvor fuglene bygge i løvhækkens ly

og flyve hver morgen med sang under sky.


Og midt i den friske og gyngende sø,

der dukker af dybet den dejligste ø;

og søen af prægtige skibe er fuld

og øen af frugt og af blomster og  - guld.


Der risler en kilde, der rinder en å,

og højene ere så runde og små,

og engen er blød, så det ret er en lyst

at tumle sig der og få lettet sit bryst.


Der danse småpiger med blomster i hat,

en rød og en hvid har på brystet de sat, 

og drengene lege med harpe og sværd

og synge så glade om danemænds færd.


Jeg tror det for vist, at der ej er en plet

på jorden, hvor alt er så blødt og så net,

som haven, hvor øen i søen er lagt:

kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt !


Se ud over dal, over mark over sund,

så ser du en have med løvsal i lund

med blomster i enge og sølvspejl i vand,

Og haven er Danmark, vort fædreneland.


Mads Hansen

 ”En have (børnevise)”, fra hans ”Sange. Anden Samling”, 1870