|
| |
Maj
Carl Nielsen
Nu lyser løv i lunde,
grønt ligger Danmarks land
imellem blanke sunde,
et skjold med sølverrand;
frugtblomsters hvide pletter
det rige, grønne felt,
mens højt de lyse nætter
slår ud sit sommertelt.
Nu løses fugletunger
af vinterdødens ban,
et solskinskor de sjunger
i skovens frie land; -
de kalder os, de stemmer,
ud fra vort hverdagsbur,
fjernt fra dets fangetremmer
at finde dig, natur!
Den frihed,
som vi savner
bag byens mur
og tag,
på åben mark
vi favner
en solglad
junidag;
så skære er
dens kinder
som
æbleblomstens blad,
og om dens hår
sig vinder
duggdråbers
perlerad.
Du lyse,
friske sommer!
Vor friheds
unge brud,
fra støv og
støj vi kommer
til fred og
stilhed ud.
Vort liv til
lyst du vende
på dagens
solskinsfelt,
og over os du
spænde
de lyse
nætters telt!
Johannes Jørgensen
|
