Slægtshistorisk Forening - Odense

April

J.P.E. Hartmann 

I sne står urt og busk i skjul;

Det er så koldt derude;

Dog synger der en lille fugl

På kvist bag frosne rude

Giv tid! Giv tid! – den nynner glad

og ryster de små vinger, -

Giv tid! og hver en kvist får blad;

giv tid! – hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli’r grønt,

må frosten den end kue:

Giv tid! og hvad du drømte skønt,

du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund

skal fly for herlig sommer;

giv tid, og bi på herrens stund,

-        hans skønhedsrige kommer!

 Ingemann