Slægtshistorisk Forening - Odense

Forhold til mulig analyse ved skrivning af slægtsbog

1.  Opsætning, en flere spalter

2.  Billeder herunder billedtekster, rammer

3.  Forholdet med det registrerende og det mere bredt beskrivende

4.  Tager forfatteren stilling i fremstilling og i givet fald til hvad

5.  Hvor privat er indholdet?

6.  Er der sammenhæng mellem forord/sigte og indholdet (holder forfatteren det der er lovet?)

7.  Noter

8.  Fortælleform - jeg form eller?

9.  Er teksten indforstået eller forståelig for læseren, der ikke har umiddelbart kendskab til familien?

10. Er bogen udtryk for noget fuldstændigt eller er der ting/personer, der bevidst er udeladt?

11. Selvbiografisk indhold

12. Er der skildret konflikter, negative forhold i familiens historie?

13. Afgrænsningen mellem slægtshistorie, lokalhistorie, rigshistorie

14. Er alt samlet i én fremstilling eller er der placeret noget i bilag?

15. Er bogen på nogen måde knyttet til nettet. Er der ting der tilbydes til download fra nettet

16. Hvilke kilder anvendes. Trykte/utrykte/mundtlige overleveringer. Er der ordentlige kildehenvisninger?

17. Hvilken nummerering er anvendt?

18. Er grundlaget et slægtsforskningsprogram eller er udgangspunktet f.eks. Word?

19. Beskrives primært konkrete handlinger og begivenheder eller er der også redegørelser for tanker og følelser

20. Er fortælleren alt vidende, er der vurderinger, tages der stilling?

21. Er der hovedpersoner og bipersoner. Er der ligevægt?

22. Titel

23. Forord, ide, sigte, ophængspunkt

24. Er der en adressat. henvender bogen sig til en bestemt gruppe?

25. Indholdsfortegnelsen, typografi, placering

26. Register/registre, typografi og opsætning

27. Indhold, disponering(kronologisk, emnemæssig, sammenhængende kronologisk eller episodisk)

28. Styr på slægten

29. Sigte, idé

30. Forholdet mellem kilder og beskrivende tekst

Udarbejdet af Erik Kann til et foredrag i foreningen