Slægtshistorisk Forening - Odense

Startside • Op


 

 

Slægten

Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreningers forlag

Anton Blaabjerg, forlagsredaktør

For forlaget har 2005 været et forholdsvist stille år, som der ikke er meget at fortælle om. – Derimod er der allerede i 2006 fremstillet to publikationer, det ene dog en revideret og forbedret genudgivelse.

Først udkom et helt nyt hæfte, nedennævnte nr. 23, Folketællinger på mikrokort – nummeroversigt 1787-1890, der i ét enkelt opslag viser sognet kortnumre i alle tællingerne fra 1787 til 1890. – Derefter fulgte en ny og forbedret udgave af nedennævnte nr. 5, Sogn, herred – kirkebøgerne på Statens Arkiver, der som noget helt nyt tillige medtager numrene på de civile personregistre, som i Sønderjylland fra 1874 til dato har afløst kirkebøgerne i juridisk forstand; medtaget er desuden oversigter over de mange alfabetiske registre til både kirkebøger og personregistre, der findes på landsarkivet i Aabenraa.

Folketællings-hæftets oversigt over samtlige vore publikationer er desværre ”lidt fejlagtig” med hensyn til enkelte priser, men mest vedrørende mængderabatter ved køb af 12 eller 40 stk. af samme hæfte. – Derfor følgende oversigt over de vigtigste af vore publikationer:

1          Slægtsforskning - din Danmarkshistorie. (ISBN 87-90331-26-5) 6. udg., 2002, 18 s., 10 kr.

Kortfattet introduktion til slægtsforskning. Her forklares de nødvendige grundbegreber og fortælles, hvor på biblioteket bøger for slægtsforskere findes. Aktuelle adresseliste omfattende de statslige arkiver og de slægts­historiske foreninger i og udenfor SSF.

2          Slægtsforskere: Lad os hige og søge i bøgerne! (ISBN 87-90331-27-3) 5. udg., 2002, 48 s., 25 kr.

Præsentation af godt 500 titler af den rig­holdige litteratur for slægtsforskere. – Te­mahæfte tilegnet Hans H. Worsøe i anled­ning af 70 årsdagen 2002.

3          Sognefoged, lægdsmand og Danne­brogsmand. (ISBN 87-90331-25-7) 3. udg. 2002, 36 s., 25 kr.

Ud fra den store sognefoged-forordning 1791 fortælles om denne lokale myndighedspersons arbejdsområder. Desuden op­lysninger om hvervet som lægdsmand samt om Dannebrogsmændenes Hæderstegn. På instruktiv fortælles på 10 sider om, hvad og hvor der er fundet bidrag til historien om Otto Jensen, sognefoged i Løsning og Dannebrogsmand. – Temahæfte tilegnet SSFs daværende formand Ingvar Musaeus på 70 årsdagen 1993.

4          Slægtsforskere: Lad os vedgå arv og gæld! (ISBN 87-90331-30-3) 5. udg., 2003, 36 s., 25 kr.

Hjælpemiddel til studiet af skifter  - en ordliste med forklaring på mange af skifternes gamle ord og begreber, en artikel om afholdelse af skifte, en oversigt over de myndigheder, der skiftede, og en litteraturliste. – Temahæfte tileg­net Slægtens tidligere kasserer Peter Kudsk på 50 årsdagen 1998.

5      Sogn, herred - kirkebøgerne på Statens Arkiver. (ISBN 87-90331-39-7) 7. udg., 2006, 80 s., 30 kr.

Find de rigtige mikrokort med kirkebogen fra det rette sogn, herred og amt! – Pastoraternes/­sognenes numre og kirkebøgernes begyndelsesår. Oversigt over flere end 150 afskrifter/re­gistre til kirkebøger m.m.

6      Slægtsforskere: Lad os stå vagt og værne! (ISBN 87-90331-36-2) 4. udg., 2003, 52 s., 25 kr.

Militære emner, f.eks. lægdsruller og disses forkortelser, det militære sprog, introduktion til Forsvarets Arkiver, krigsdeltagermedaljer mv.

7      Gemmesider – fra nr. 1-10 (1990-94). (ISBN 87-90331-12-5) 88 s., 25 kr.

Genoptryk af ”bevaringsværdige” artikler fra Slægtens første numre. Temahæfte tilegnet bladets utrættelige ekspedition, Birgit Øskov, på 40 årsdagen 1999.

8      Nutiden og Valdemar Sejr. Slægts­forskning og Danmarks historie. Af Anton Blaabjerg. (ISBN 87-90331-13-3) 2000, 90 s., 25 kr.

55 slægtslinjer viser forbindelsen til nuti­den – kendte og ukendte danskere: Hans H. Worsøe, advokaten og industrimanden Christian Kjær, tekstil-familien Damgaard, politiker-familien Dahlgaard, søstrene Dal­lerup, Poul Henningsen og Sten Hegeler samt mange slægtsforskere!

10         Litteraturfortegnelse 1980-85. Litte­ratur for slægtshistorisk interesserede. Personalhistorie. Lokalhistorie. Ar­kivvæsen. Udarbejdet af Ingvar Musaeus. (ISBN 87-985050-8-4) 1996, 120 s., 30 kr.

Godt 1.000 bogtitler vedrørende personal­historie lokalhistorie og arkivvæsen udgivet 1980-85.

11       Er du i familie med bryggerne? – Slægterne bag J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg. Publiceret af Birgit Øskov og Anton Blaabjerg (ISBN 87-90331-02-8) 1997, 90 s., 30 kr.

Anetavle for Carl Jacobsen, 1842-1914, tilbage til 1600-tallet og endnu længere. – 25 slægtslin­jer viser forbindelser til kendte og ukendte.

12       Voer og Nim samt Nørvang herreder. – Uddrag af samtlige bevarede 2.959 skif­ter i herredernes godser og hospitaler 1716-1850. Udarbejdet af Erik Brejl. (ISBN 87-90331-05-2) 1997, 291 s., 130 kr.

Skifteuddrag med alle arvingernes navne!

13       Det står skrevet i kirkebøger, skøder, skifter, folketællinger og mange an­dre arkivalier. Af Jens Peder Skou. (ISBN 87-90331-09-5) 1998, 365 s., 175 kr.

Et fornuftigt bud på, hvordan en slægtsbog kan skrives i kapitler med skildringer af slægtsudviklingen fra fortiden frem mod nutiden. – En slægtsbog fra Østjylland.

14    Slægtsforskere: Lad os gøre noget – ved det! (ISBN 87-90331-18-4) 2. udg., 2000, 54 s., 25 kr.

Tanker om formidling og sammenskriv­ning af slægtsforskningens resultater. Temahæfte tilegnet Slægtens første redaktør, Anton Blaabjerg, på 50 årsdagen 1999.

15    Tørrild Herred. Uddrag af de 894 skifter i herredets godser 1721-1816. Udarbejdet af Erik Brejl. (ISBN 87-90331-16-8) 1999, 88 s., 40 kr.

Skifteuddrag i samme standard som Skanderborg Rytterdistrikt og Voer, Nim og Nørvang herreder (nr. 9 og 12).

16       Dronning Margrethe IIs forslægt – også de hidtil mindre kendte slægtslinier! Af Kristian Lauritsen. (ISBN 87-90331-19-2) 2000, 392 s., 175 kr.

Dronningens anetavle i 11 generationer (til ane nr. 2047) tilbage til 1600-tallet – illustreret med 75 portrætter! For første gang beskrives så man­ge af de specielt mindre kendte forfædre samlet. Overraskende forekommer storkansleren Frederik Ahlefeldt på Tranekær, død 1686, hele 12 gange! Upåagtede tyske slægtslinjer følges tilbage til danske middelalderslægter som Thott, Gyldenstjerne og Hvide.

17        

18       1900 godsskifter fra Bjerringbro-Hvorslev-egnen 1715-1815. Af Inga Hørdum og Vera Munkholm. (ISBN 87-90331-22-2) 2002, 320 s., 190 kr.

Uddrag med samtlige arvinger af skifterne fra egnen syd for Viborg, fra godserne Frisholt (nu atter Ormstrup), Ulstrup, Himmestrup, Viskumgård, Skjern, Karmark og Hagsholm.

19       I alle de riger og lande … - Anders Fogh Rasmussen og fortiden! Publice­ret af Birgit Øskov, Ole Bech Knudsen og Anton Blaabjerg. (ISBN 87-90331-28-1) 2003, 60 s., 25 kr.

I anledning af den slægtshistorisk interesse­rede statsministers 50 års fødselsdag 2003 publiceredes bidrag til hans anetavle. – Hæftet viser, at slægtsforskere selvfølgelig må inddrage mange andre kilder end blot kirkebøger og folketællinger, hvis der skal kastes lys over forslægtens liv og færden.

20       Gemmesider IIA og Gemmesider IIB- fra nr. 11-20 (1995-1999) (ISBN 87-90331-31-1 og 87-90331-33-8) 2003, 154 s., pr. stk.: 25 kr., samlet pris: 40 kr. – Gemmesider I (hæfte nr. 7) + IIA + IIB: 60 kr.

Genoptryk af ”bevaringsværdige” artikler fra Slægtens numre fra 11-20. Temahæfte tilegnet SSFs første formand Ingvar Musaeus på 80 årsdagen 2003.

21        

22       Herredsfogedslægten I-II. Peder Peder­sen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet. Af Kirstin Nørgaard Pedersen. (ISBN 87-90331-37-0), 2004, 670 s., 450 kr.

Studier i lensregnskaber, tingbøger og skifter kaster nyt lys over denne slægt fra Framlev Herred i 1500-1600-tallet.

23       Folketællinger på mikrokort – nummer­oversigt 1787-1890. Ved Peter Kudsk. (ISBN 87-90331-38-9) 2006, 92 s. 30 kr.

Hurtig genvej til de rigtige mikrokort med folketællingerne fra det rette sogn, herred og amt! Ét enkelt opslag viser sognets kortnumre i alle tællingerne fra 1787 til 1890.

Rabatpriser

-    for pjecen 1: ved køb af 40 stk. og 100 stk. henholdsvis 8 og 5 kr.

-       for hæfterne 2-4, 6-8 og 19-20: ved køb af 12 og 40 stk. af samme hæfte henholdsvis 20 og 15 kr.

-       for hæfterne 5, 10-11 og 23: ved køb af 12 og 40 stk. af samme hæfte henholdsvis 25 og 20 kr.

Priserne er inkl. moms, men ekskl. forsendelse. - Publikationerne bestilles hos

Slægtens ekspedition:

Anton Blaabjerg,
Fredensgade 38,
8800 Viborg
Tlf. 86 61 04 36     E-mail:
blaab@webspeed.dk